Få professionel hjælp til skiftet af dødsbo

Et boudlæg er den allermest simple skifteform, der benyttes, hvis afdødes formue er under kr. 52.000 (2025- niveau), når udgifter til begravelsen er blevet betalt. Et boudlæg gives til afdødes nærmeste. Det er skifteretten, der vurderer, hvem der skal have boudlægget, og hvor der ofte lægges vægt på, hvem der har hjulpet og passet afdøde, mens vedkommende levede. Den, der får et boudlæg, hæfter ikke for boets gæld men kan blive pålagt at rydde afdødes bolig. Et boudlæg er en obligatorisk skifteform, så er betingelserne opfyldt, skal der gives et boudlæg.

Ved uskiftet bo kan den efterlevende ægtefælle vælge at blive i boet, indtil de selv går bort. Et uskiftet bo betyder kort og godt, at den længstlevende ægtefælle vælger at udskyde skiftet efter den førstafdøde. Længstlevende vil overtage rådigheden over midlerne i det uskiftede bo, som først skiftes, når længstlevende eventuelt selv beder om det eller ved længstlevende ægtefælles død. Har førstafdøde ægtefælle børn fra tidligere (særbørn), kræver det samtykke fra disse særbørn, hvis længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo. Et uskiftet bo kan lyde som en god og nem løsning, men det er vigtigt at holde sig for øje, at et uskiftet bo er forbundet med flere ulemper. Væsentligt er her at nævne, at ægtefællen er undergivet regler om misbrug af midlerne i det uskiftede bo. For godt nok har ægtefællen fuld rådighed over midlerne i det uskiftede bo, men forvaltningen skal ske på en fornuftig og ansvarlig måde. Misbrug kan især være uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug samt gaver eller andre fordele, der ikke står i rimeligt forhold til det uskiftede bos formue. Det er også væsentligt at bemærke, at den længstlevende ægtefælle pr. automatik indtræder i førstafdødes skattemæssige forpligtelser samt al gæld, som førstafdøde måtte have.

Reglen om ægtefælleudlæg giver den efterlevende ægtefælle ret til at udtage hele værdien af dødsboet, hvis det sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje, maksimalt udgør 910.000 kr. (2025). Er betingelserne for et ægtefælleudlæg opfyldt, betyder det, at der ikke vil blive arv til andre end ægtefællen. 
Er værdien over kr. 910.000, kan ægtefællen altid supplere sin arv op til de kr. 910.000. Af denne årsag kaldes ægtefælleudlæg også for suppleringsarv. Hvis værdien er over de kr. 910.000, vil det overskydende beløb skulle skiftes, sådan at de øvrige arvinger kan gøre deres arveret gældende, så det overskydende beløb deles efter enten arvelovens almindelige regler eller efter et evt. testamente. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ægtefællen overtager al gæld efter førstafdøde ved et ægtefælleudlæg. Ægtefællen vil også indtræde i førstafdødes skattemæssige stilling.

Privat skifte betyder, at arvingerne selv tager ansvar for at dele dødsboet og afslutte boet uden hjælp fra en offentlig skifteforvalter. Det kræver dog en god forståelse af juraen og de nødvendige procedurer for at undgå fejl. Under et privat skifte, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden i boet, herunder også for krav fra legatarer, hvis arvingerne helt eller delvis har delt boets aktiver (bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter) eller hvis samtlige boets midler er blevet anvendt til dækning af gæld, uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækkes i boet. Derfor vælger mange også at give fuldmagt til en advokat, der kan bistå med det private skifte.

De 7 betingelser for privat skifte er:

1. Alle arvinger anmoder om privat skifte: Der skal være enighed blandt arvingerne om et privat skifte, ligesom arvingerne skal være enige om alle beslutninger, der træffes under et privat skifte. En arving kan til enhver tid under det private skifte kræve, at en bobestyrer tager over, og uenigheder kan føre til at boet må overgå til bobestyrerbehandling.
2. Boets aktiver skal være tilstrækkelige til at dække gælden: Boet skal være solvent, og eventuel usikkerhed skal afklares, eventuelt ved præklusivt proklama. Hvis der er tvivl om boets solvens, vil skifteretten enten kunne nægte et privat skifte eller alternativt kræve, at arvingerne stiller sikkerhed for gælden.
3. Mindst én arving skal kunne optræde under skiftet uden værge eller skifteværge og være solvent: Der skal være mindst én arving, der ikke er under konkurs og som er i stand til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de opstår. Denne arving, som også kaldes ”pragtarvingen”, skal derfor inden skifteretsattesten om privat skifte udstedes, skrive under på en erklæring om at være solvent.
4. Afdøde må ikke have udelukket privat skifte i testamentet: Hvis afdøde havde lavet testamente, der bestemmer behandling ved eksekutor eller bobestyrer, kan privat skifte ikke finde sted.
5. Der må ikke være hensyn, der taler imod privat skifte: Skifteretten kan nægte privat skifte, hvis det medfører risiko for, at kreditorer eller legatarer ikke bliver dækket, eller hvis det vurderes, at arvingerne ikke vil opfylde de forpligtelser, der er under skiftet, fx til at betale skatter eller afgifter. Skifteretten vil også kunne betinge udlevering til privat skifte af, at arvingerne giver fuldmagt til en advokat, der kan stå for skiftet.
6. Arvingerne skal have hjemting i landet: Hvis en arving ikke har hjemting i Danmark, skal der stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgiften. Sikkerhedsstillelsen kan dog undgås, hvis den udenlandske arving giver fuldmagt til en herboende arving under skiftet.
7. En kontaktperson for boet: Arvingerne skal udpege en person til at modtage henvendelser om boet.

Denne skifteform er en lettere variant af det private skifte, og det kan være relevant, hvis boet er relativt simpelt, og der ikke er store aktiver eller komplicerede forhold.

Der findes 2 typer forenklet privat skifte:

Boer hvor ægtefællen er eneste arving. I disse boer skal ægtefællen indlevere en åbningsstatus over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten i to eksemplarer senest 6 måneder efter dødsdagen, dog mindst 2 måneder efter boets udlevering.

Andre boer. I disse boer, hvor både ægtefællen og andre kan være arvinger, skal der i forbindelse med boets udlevering indleveres en åbningsstatus over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten i to eksemplarer.

De 3 yderligere betingelser, hvis ægtefællen er enearving:

Hvis afdødes ægtefælle er den eneste arving, kan boet udleveres til forenklet privat skifte, hvis de almindelige betingelser for privat skifte er opfyldt, samt de følgende 3 yderligere betingelser:

1. Der må ikke være legatarer i boet, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal betale boafgift.
2. Afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret.
3. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

De 6 yderligere betingelser for forenklet privat skifte af andre boer:

For at få boet udleveret til forenklet privat skifte, skal de almindelige betingelser samt følgende 6 betingelser være opfyldt:

1. Der må ikke skulle betales bo- eller tillægsboafgift. Nettoformuen skal derfor være under bundfradraget (346.000 kr. i 2025). Ved skifte af uskiftet bo kan der være dobbelt bundfradrag.
2. Der må ikke være arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge.
3. Der må ikke være legatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
4. Boet må ikke være skattepligtigt, og nettoformuen må ikke overstige 3.399.600 kr. (2025).
5. Afdøde må ikke have drevet selvstændig virksomhed på dødstidspunktet eller i samme indkomstår.
6. Der må ikke være aktiver i boet, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.

Et forenklet privat skifte kræver ikke, at der indleveres en boopgørelse til skifteretten og skat. Årsagen hertil er, at der ikke skal betales hverken afgift eller skat under et forenklet privat skifte, og dermed har det offentlige ikke samme behov for at føre kontrol med værdiansættelserne. Hvis der under et forenklet privat skifte er andre arvinger end ægtefællen, vil der dog som oftest være behov for at lave en boopgørelse for at sikre, at arven fordeles korrekt.

Et bobestyrerbo betyder, at boet behandles af en autoriseret bobestyrer, som udpeges af skifteretten. Der kan være flere forskellige årsager til, at boet kommer under bobestyrerbehandling, fx.:

• der er uenighed mellem arvingerne.
• boet er meget stort og/eller komplekst.
• der er tvivl eller tvist om fx arvefordelingen.
• det ikke vides, hvem der er arvinger.
• arvingernes opholdssted ikke kendes.
• boet er insolvent (giver underskud).
• alle arvinger er umyndige.

Bobestyreren har ansvar for at sikre, at alle aktiver bliver opgjort og fordelt korrekt, og at gælden bliver betalt. Bobestyreren skal følge strenge regler og rapportere til retten om skiftets fremskridt.